Nyd livet på Rosenholm Camping

Pladsen er et familie-foretagende, og vi prøver at sætte vores gæster i centrum så alle, der besøger pladsen, kan se tilbage på en god oplevelse.

Vi håber, at du vil give os ret, når du og din familie har besøgt os.

RosenholmCamping ligger midt på halvøen Halsnæs i Nordsjælland. Vi har vand på alle tre sider, og det er nok grunden til, at der er så mange soltimer og et flot lys, som har inspireret mange kunstnere gennem tiderne. Mod syd og vest ligger Isefjord og Roskilde Fjord (1,5 km), mod nord ligger Kattegat (1.5 km). Den nærmeste by er Hundested.

Har dette vakt din interesse, kan du få flere oplysninger nedenfor. Du kan også ringe eller skrive.

Vi står altid til rådighed med oplysninger.

 

Pladsoplysninger

Midt i naturen

Rosenholm Camping er anlagt i et kuperet terræn med god plads og store grønne områder.
De enkelte pladser er meget varierede: Nogle er særdeles bevoksede, andre er mere åbne, og andre har en fantastisk udsigt ud over det åbne land.

Med andre ord noget for enhver smag. Dette skyldes, at Rosenholm Camping allerede blev anlagt i 1971, så træerne og den øvrige bevoksning virkelig har haft tid til at vokse til. Samtidig er pladsen løbende blevet udvidet med nye, attraktive områder, der er anlagt i stor harmoni med den omgivende natur.

Pladsen er åben hele året. Netop derfor er faciliteterne opført som kvalitetsbyggeri. Vi prøver samtidig at gøre alt så handicap-venligt som muligt.

Alle faciliteter er samlet omkring bygningen. Her er opholdstuen med tv, køkken, vaskeri og alt det andet, der hører til en god plads.

 

Der er el på alle pladser (10 amp) og wifi, der dækker hele campingområdet.

Der er et minimarked, hvor man kan købe de fleste dagligvarer. Desuden kan man få friskbagt morgenbrød. Butikken har åbent det meste af året.

 

 

 

Aktiviteter

På Rosenholm Camping kan alle nyde tilværelsen

Gennem hele sæsonen er der aktiviteter for børn og voksne. Som eksempler kan nævnes:

  • Fester for voksne
  • Disco for børn
  • Sportsdage
  • Fisketure
  • Bankospil
  • Markedsdag

Ring og få nærmere oplysninger om datoer.

  • Dyregård med geder
  • God legeplads m. trampolin og legeland
  • Stor hoppepude
  • Børnehus
  • Boldbane
  • Skak

Priser

Prisliste

Vi er fleksible – dersom vores perioder ikke passer jer kan vi give et tilbud på en periode, der passer lige netop jeres behov.

 

Korttid

Højsæson 1/6 til 1/9, per døgn:

Voksne 60 kr. Børn 30 kr. Strøm 20 kr.

Lavsæson 1/9 til 31/5, per døgn:

Voksne 45 kr. Børn 25 kr. Strøm 25 kr.

Generelt:

Intet pladsgebyr – Hunde gratis – Trådløst netværk gratis

Ring og få nærmere oplysninger om datoer.

Faste pladser – Fastligger

På Rosenholm Camping har vi sæson- fastligger pladser. Vores sæson er opdelt i en sommersæson og vintersæson – sæsonerne skiller 1. april og 1. oktober. Sæsonpladserne har en størrelse fra 120 m2 til 150 m2 – der er således rigelig plads.

Priser

1. april til 30. september                           7.875 kr.

1. oktober til 31 marts                               2.150 kr.

Strøm afregnes efter måler efter faktisk forbrug og bagud til kr. 2,50 per kwt.

Dagsgæster til campister der har sæsonplads er gratis.

Book plads i god tid

Booking din plads på Rosenholm Camping

Ring 47 92 30 49 – eller send forespørgsel


Vælg pladstype

Ankomstdato

Afrejsedato


Navn

Adresse

Postnr. og by

Land

Telefon

Din e-mail

Kommentar

 

Smukke omgivelser, dejlige oplevelser

Tæt på gode muligheder for oplevelser

Rundt om Rosenholm Camping giver havet og fjorden mange muligheder. Der er mulighed for badning, sejlsport, surf og fiskeri.

Der er to strande i nærheden med blåt flag og livredder i badesæsonen Det givet tryghed omkring vandkvalitet og badesikkerhed. Man kan dog også finde sin egen strand på den lange kyststrækning. Kun 3 km fra campingpladsen ligger to havne, Hundested og Lynæs. Begge havne er kendt for at have en dejlig atmosfære, både for de aktive sejlere og for de, der blot vil gå en slentretur og indsnuse den hyggelige stemning på en havn. Ved siden af havnen i Lynæs ligger et af landets bedste surf-områder. Det er ideelt til begyndere, som kan boltre sig i et stort, fladvandet område, og de kan få hjælp af en aktiv surfskole.

Mulighederne for fiskeri er store, enten fra båd eller fra kysten. Der er godt med fisk i vandet. Har man ikke heldet med sig, er der gode fiskeforretninger i Lynæs og Hundested. Man kan også vælge at tage ned på havnen og se, om der er kommet en fiskekutter ind med god fangst.

Nordsjælland har altid været et yndet feriemål for kongerne i Danmark.

Derfor er området spækket med slotte, museer og kulturelle oplevelser. Samtidig er rigt på skove, strande, små, hyggelige byer og fiskerlejer.

Du kan nå rundt i hele området på mindre end en time med bil. Hvis du benytter offentlige transportmidler, tager det lidt under 1½ time at komme til København med tog.

Danmarks hovedstad byder på et meget rigt udvalg af oplevelser f.eks shopping, restauranter, museer, attraktioner og forlystelsesparker.

I den nærmeste by Hundested (3 km) er der ud over den hyggelige havn, restauranter og forretninger mulighed for at besøge Knud Rasmussens hus.

Knud Rasmussen var Danmarks største polarforsker.Da han blev ældre, slog han sig ned ved Kattegat-kysten, så han kunne sende øjnene op mod sit elskede Grønland. Hans hus er i dag et spændende museum.

Kontakt Rosenholm Camping

Kontaktoplysninger

 

Rosenholm Camping

Torpmaglevejen 58, 3390 Hundested

Tlf. 47 92 30 49

Email kontakt@rosenholm-camping.dk
Campingpladsens er åbent hele året.

 

Vejret lige nu på campingpladsen.

Send os evt. en besked

Kommentar

Navn

Telefon

Din e-mail

Rosenholm Camping